Referent:Trine
Tilstede: Alle
Dagsorden: Vi snakker motivation til middag.Ulla er med fra kl. 10.35.
Vi har aftalt at snakke om den motivation vi selv har været igennem i specialetiden.Hvordan blev vi motiverede til at lave dette speciale?
Vi blev lokket af det kreative, selv om det tog lidt tid, med Design Historie, inden vi nåede til det, var det det der blev set frem til. Vi fik gjort Design Historie spændende fordi vi var interesserede og fik gjort det vedkommende.
Man kan tage udgangspunkt i egne/elevers interesser og bruge det som motivation til at arbejde med emner der ikke ligger lige for.
Der har været mulighed for fordybelse og det har gjort at vi har holdt liv i glæden ved dette emne.
Genbrugstanken, som vi er interesserede i, har motiveret os ved at være gennemgående for hele specialet. Ved at vi gerne vil lære nogle forskellige emner for at formidle dem videre, er vi motiverede til at lære og udforske områder, vi ikke normalt selv ville undersøge.
Det har været spændende at have så forskellige mennesker i gruppen. Det har medvirket til motivation at der er flere synsvinkler og dynamik i gruppen. Dynamik er motiverende ved at man bliver inspireret af hinanden og ser/hører ting, man ikke selv ville opdage.
Det kan dog også være en frustration at man ikke selv kan komme med noget eller udføre det samme som de andre. Man kan føle sig ”dum” og uduelig, hvis noget lykkedes for andre, når man ikke selv kan.Andres idéer tænder for egne idéer. Det er vigtigt at der er inspiration, for selv at komme i gang med at opdage og udtænke. Ved at fremvise færdige eller halvfærdige produkter kan man få kommende elever til at få idéer og selv producere noget. Som kommende lærer skal vi til at komme ud over produktionen til os selv. Det er vigtigt at have mange forskellige ting med for at inspirere og så må en lærer samle og gemme egen produktion, som ikke skal bruges til andet end inspiration. Hvis man ikke lige har produkterne, kan billeder bruges, men de håndgribelige produkter er bedre.
Det giver motivation at genkende emner, man har læst om og nu ser dem i virkeligheden.
Det er udfordrende at møde begrænsninger og forbud, men det kan skabe lidt problemer at man ikke må røre ved ting på f.eks. muser.
Det er motiverende at møde mennesker, der har en viden og en gejst indenfor et emne. De smitter med deres begejstring og viden.
Vi kommer alle ud for at skulle undervise i noget, vi ikke ved meget, om noget, om, men kan vi få begejstringen og motivationen selvom vi mangler erfaring.
Det er klart en fordel at få folk udefra ind, så de kan vise begejstringen og få eleverne med.
Man skal passe på med, som lærer, at virke påtaget, men man behøver heller ikke skjule, at man ikke lige kan så meget indenfor dette emne. Det er vigtigt at være et forbillede og en foregangsmand, men stadig indrømme at man ikke er professionel. Hvis man viser den gode energi og er entusiastisk smitter det af på eleverne. Det hjælper med erfaring, men man bliver jo nødt til at finde den.
Ting der kan virke demotiverende… Der må gerne være struktur, men for mange rammer og regler får ikke kreativiteten til at udfolde sig. Hvis processerne bliver for kontrollerede bliver det svært at komme på nye idéer og tankerne bliver låst fast i de regler man skal holde sig til.
Hvis man ikke kan se hvor det fører hen, bliver det også svært at få idéer. Der manglede f.eks. forklaringer på hvorfor der skulle være tværstivere på parykkerne, da vi legede med plastik. Når man ike kan se hvad formålet er, bliver det bare automatarbejde. En anden ting der kan ødelægge motivationen er hvis det ikke er tydeligt, hvad der skal komme ud af det og målet ikke er synligt. Hvis arbejdsmiljøet ikke er inspirerende, skal der meget til for at få gode, nye tanker. Der skal være god stemning, godt lys, klare relationer, inspirerende udsmykning og frisk luft. Det er meget vigtigt for arbejdsmiljøet, at man er god til at lytte/se hvornår der er brug for stramme rammer og hvornår der er brug for en pause.
Det bliver meget tydeligt i så tæt en relation som specialearbejdet, hvad der er brug for, for at man kan arbejde.
Der er deadline for det skriftlige fra kreativ uge på mandag d. 5.5.08 til middag.
Tanja og Trine skriver det der skal i rapporten med motivation.
Vi har snakket med Ulla om indkøb til elevkursus.Vi bestiller det vi skal bruge i Ullas navn og afregner så efter kurset.
Vi bliver nødt til at ændre datoen for fremlæggelsen, da den før valgte ikke er mulig for Ulla.Der er sendt mail til Kirsten med 2 andre forslag til dato/tid, som hun kan vælge imellem. Tirsdag d. 27.5 kl 14 og torsdag 29.5 kl 16. Vi håber på snarligt svar.
Ulla stiller kritiske spørgsmål til vores valg af opponent og spørger ind til hvorfor vi har valgt hende… Hun er valgt fordi vi har mødt hende og det lyder som om hun kan noget af det vi gerne vil. Desuden blev vi måske en smule desperate efter at få en afklaring, så vi kunne føle os sikre.
Vi viser Ulla hvad vi har tænkt med elevkurset og gennemgår hvad der skal ske og hvilke tanker der har været.
Happy hour: Plan for næste uge…Mandag er der deadline til middag for det skriftlige ifht kreativ uge. Fordeling af elevkursusområder.
Fordeling af rapportskrivning.Vi skal mandag have en snak om artiklens indhold.
Vi mødes hver morgen kl 8.15 og finder ud af hvad der skal gøres sammen og hver for sig.
Desuden mødes vi over middag mandag.
Referent mandag: Gitte
Ugen der gik: Dejligt med nogle konkrete beslutninger omkring elevkursus mm, så der kunne komme lidt streger på opgaveplanen.Snakken om motivation blev for ustruktureret og det var derfor rigtig svært at arbejde med. Vi havde ikke aftalt en form og måske kunne vi have kommet dybere ind i emnet ved at vide hvor vi var på vej hen.
Vi må, igen, lære at planlægning på forhånd er vigtigt og det har vi bare ikke været gode nok til.
Louise havde savnet os på Mallorca…
onsdag den 30. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar