fredag den 29. februar 2008
Papier
torsdag den 28. februar 2008
Hvad er det værd
det handler om designmessen "Formland" i Herning, hvor flere end 600 udstillere giver deres bud på de kommende trends og fremtidens designklassikere.
Det vil være fedt hvis alle har set det så vi kan snakke om det.
onsdag den 27. februar 2008
Traktorslanger
tirsdag den 26. februar 2008
Vi holdt lige en lille fødselsdag i dag.

lørdag den 23. februar 2008
Et no-go desværre!!
Har lige fået mail fra Sofoy. Hun må desværre melde fra mht. vores aftale. Hun har pludselig fået for meget at se til. Vi må lige finde ud af, hvad vi gør istedet.
Glæder mig til at vi ses på mandag.
Nyd de sidste feriedage i fulde drav.
Knus fra Louise.
mandag den 18. februar 2008
Smykketamtam i Kbh.
Jeg har hørt fra Annemette, min veninde, og hun vil gerne give os smykkekursus. Det kommer til at koste 150 kr/pers. Kurset varer ca. 3 timer. Vi får instruktion i/ teknikker til at lave smykkerne
, et par øreringe, som vi selv sætter sammen, og brochure omkring teknikkerne. Efter instruktionen er der tid til at vi får hjælp til at lave vores egne smykker af materialer som vi enten selv har med eller køber i forretningen.
Vi må gerne overnatte hos Annemette, - bare der er 3 som selv sovegrej med.
Er det stadig noget vi vil/ har penge til??
Nyd ferien!!!
Knus fra Louise.
Tjek evt.:
www.1001perle.dk
søndag den 17. februar 2008
Min Onkel
Tjek bare hans hjemmeside... ikke noget vildt, men han leger/designer...
www.newfunctions.dk
jonas
lørdag den 16. februar 2008
Glas i Nyborg
Jeg snakkede igår med Lena om kursus i glas i Nyborg.
Der er 2 mulige datoer: 29/3 og 12/4 begge lørdage og begge fra kl. 10-16
Den sædvanlige pris er 500,-/snude + materialer, men jeg spurgte om prisen kan forhandles... Hun giver besked, når vi har besluttet os for en dato.
Desuden sender hun materiale til mig, som jeg medbringer efter ferien.
Hygge
fredag den 15. februar 2008
Arbejdsjournal for fredag d. 15/2 ´08.
Mødeleder: Jonas
Referent: Louise
Tilstedeværende: Jonas, Trine, Gitte og Louise. Tanja underviser 2. årgang, da Ulla er på kursus.
Morgenen startede vi med at småsnakke lidt, - fredagsstemning. Al frugten SKAL spises, da det varer et par dage inden vi ses igen….. VINTERFERIE!!!!!
Dagens plan:
Kriterier for rapportens indhold
De stillede arbejdsopgaver (Meget mærkelig formulering)
Happy Hour
Gruppen leder efter lærere, som kan informere os om, hvad rapporten skal indeholde. Hvilke overvejelser skal vi have med, hvor mange sider skal vi hver især skrive, skal der være fælles sprog gennem hele rapporten eller ej?? Vi mangler svar! Den lille grønne og vores specialemappe har ikke svaret, - er der nogen der har det overhovedet??
Ed Moris havde svaret: Max 70 sider, eksklusiv bilag. Der er intet min., - dog forventningskrav.
Det skal fremgå tydeligt hvem i gruppen der har skrevet hvad i rapporten og dette kunne lettest gøres ved at skrive dette i indholdsfortegnelsen.
Vi kunne emneopdele vores overordnede emner og så hver især formulere emnerne.
Designhistorieresume/ referater er en del af vores bilag, men vores arbejdsjournaler bruger vi i rapporten. Optakt til vores oplæg med pædagogiske overvejelser og afsluttende tilbagemeldinger kommer også med i rapporten. Vores kreative procesforløb skal også med i rapporten. Hvad var godt, skidt, hvad virkede for vores elever m.m.
Skal der evt. være en deadline? Yes, og vi prøver i første omgang med Torsdag i uge 9. (Tanja bliver spurgt og er med på ideen).
Yes, men vi giver hinanden god tid. Alle gennemlæser hinandens beskrivelser/ opsamlinger/ overvejelser m.m. og der vælges to personer som redigerer og samler emner til rapporten.
Vi overvejer senere hvilke oplæg til resume af designhistorien, som vi vælger at der skal med i rapporten og ”ikke bare” med som bilag.
Gitte og Louise vælges til at være redaktører til at gennemlæse og samle emner/ afleveret materiale fra resten af gruppen omhandlen design historie.
Gitte og jeg (Louise) har magten og underskriver til sidst!
Gruppen deler sig i par, hvor vi redigere vores oplæg m.m. Jonas og Trine går sammen og kigger igen på kap. 4 og Gitte og Louise kigger igen på kap. 3.
De stillede arbejdsopgaver (meget mærkelig formuleret) arbejder vi med efter kaffepausen 11.20. Gruppen mødes igen omkring 11.30.
Begge grupper melder tilbage kl. 11.30, at de har redigeret deres oplæg. Vi beslutter at specialelokalet trænger til lidt oprydning, så der er pænt til efter ferien.
Derefter kort opsamling på dagen og plan for uge 9.
Vi skal alle huske, at vi skal forberede/ finde litteratur til møbelpolstring.
Vi beslutter, at hvis vi får tilbagemeldinger fra folk udefra, så skriver vi lige en lille besked til resten af gruppen på ”bloggen”. Husk degitalkamera til uge 9.
Tak for i dag og rigtig god ferie!!!!!
torsdag den 14. februar 2008
Biblioteksbøger
Har fornyet alle vores biblioteksbøger, men kan ikke fornye gummibogen af Britt Jørgensen, da den er reserveret. Er der en der kan tage den med ind og aflevere den inden d. 16/2??
Specialerapporten
Specialerapporten:
Afsluttende skrives en specialerapport, hvor der foretages en faglig opsamling med udgangspunkt i specialets indhold samt anvendt teoretisk stof og set i forhold til formålet med specialet.
Rapporten skal indeholde didaktiske og faglige, herunder teoretiske overvejelser.Specialerapporten eller udvalgte dele af den danner sammen med det udadrettede skriftlige produkt udgangspunkt for dialogen med den eksterne opponent. Specialerapporten skal være færdig 8 dage før fremlæggelsen.
Såfremt at det udadrettede skriftlige produkt indeholder én eller flere af de følgende overvejelser: didaktiske og faglige, herunder teoretiske - behøver disse ikke skrives ind i specialerapporten. Gruppe og vejleder aftaler fordelingen af de forskellige elementer.
Hvad er det værd
Jeg vil anbefalede, jeg at gå og se Hvad er det værd fra d 13-02-2008. I går ind på www.dr.dk og derefter ind på se dr.dk tv og så ind under programmer. Det Handler om PH lamper og passer super godt ind i det vi har arbejde med.
Arbejdsjournal
Arbejdsjournal for 14-2-2008
Tilstæde Tanja, Louise, Jonas, Trine og Gitte
Ordstyrer: Jonas
Referent: Gitte
1) Kreativt Forum
2) Trine kapitel 11
3) Planlægning uge 9 og 10
4) Opsamling
5) Det skriftlige; hvordan arbejder vi med det?
1) Vi mødes kl. 9 inde i Svendborg, hvor vi så på messen, Kreativt Forum.
Det var fint lige at være derinde, men det var ikke noget vi fik vildt meget udad.
2) Trine holder oplæg ud fra kapitel 11.
Snak ud fra Kapitel. Tanker om der er noget i vores dagligdag som kan forbedres? Det blev en snak om forskellige gode idéer.
Ris og ros
Fin gennemgang. En godt måde at refererer på.
3) Planlægning uge 9 og 10
Hvordan vil vi gribe det an:
uge 9: Sy og tryk
Snak om, hvad der er en god måde at starte med at sy.
Til tryk skal vi lave en mappe, Tanja har de papirer vi skal bruge. Se efter ting vi kan trykke med.
uge 10: Redesign af møbler
Vi forbereder os på de emner vi skal undervise hinanden i.
Vi laver en plan i uge 9, når vi ved hvor lang tid hvert område tager.
Alle ser efter lidt materiale omkring møbelpolstring.
4) Opsamling
Gummidamen vil gerne have besøg og lave et lille kursus (Tanja skriver tilbage og laver en aftale)
Ullas veninde vil gerne have vi ringer til hende og laver en aftale (Trine ringer og laver en aftale)
CO søster vidste ikke, om hun kommer til Danmark, men vi må skrive og ringe og få ideer.
Tanja ringer til kunstindustrimuseet og prøver at lave en aftale
Gitte skal snakke med Sara Lotus.
5) Det skriftlige: hvordan arbejder vi med det.
Det samme sprog i hele rapporten? Vi prøver at få en klaring på det i morgen.
Jonas ringer og snakker med Ulla om reglerne om rapporten.
onsdag den 13. februar 2008
Design for begyndere
Lækker Handyman.dk
Tjek lige Kunos side, som han snakkede om i tlf.
Han har vist sine to sider i BT om lørdagen.....
Jeg prøvede at skrive "bejdsning" i søgefeltet og så kom der en masse spørgmål fra læsere frem og derefter svar fra Kuno...... det er da lækkeri.
Ses imorgen. knus der.
Arbejdsrapport 13.02.08
Referent: Trine
Louise fortæller om Arne Jacobsens liv og virke. Og ligeledes om Børge Mogensen.
Jonas fortæller om Wegner og Panton.
Vi designer en stol med idé i ”jakkens hvile”. Der var en del rammer for opgaven.
Respons: idéen med oplæggene om personerne var lidt tørt og oplæsningsagtigt.
Rammerne til designopgaven var lidt rodede og der var for meget inspirationsmateriale til den tid vi havde, men det var en rigtig god idé til f.eks. en 2-timers opgave.
Grafisk Design: vi skal løse en opgave… jubiii
Vi skal designe et nyt logo for DfL
Vi får hver en rolle: student, pr, grafisk designer
Logoet skal kunne bruges i sort/hvid og i farver og desuden i flere størrelser
Gruppens helbred:
Vi har et konkret ”problem” og vil prøve at komme det ind i en form, så alle får ret til at tale og så vi er gode til at lytte, men også så det er ok at ”afbryde”, når vi syntes der snakkes i cirkler.
Vi prøver en form, hvor hver (efter talerliste) har 30 sek at tale i…
Den form gik vi så hurtigt fra… måske kan den bruges en anden gang…
Der er talerliste og ingen tidsbegrænsning…
Vi snakker om forskellige læringsstile og hvordan vi kan give plads til vores forskelligheder. At vi i forberedelsesoplæggene (lektierne) til hinanden kan tænke forskellige muligheder for forberedelse ind.
Vi skal være bedre til at give respons på hinandens oplæg/fremlæggelser og ikke mindst bedre til at nævne positive ting.
Vi lærer forskelligt og lytter forskelligt og det skal der være plads til. Samtidig skal der også være mulighed for at sige at den ene handling eller den anden er forstyrrende eller at ”læreren” er i tvivl om der bliver lyttet.
Vi overvejer at alle tager en ”læringsstiltest”, så vi kan kortlægge forskellighederne og blive opmærksomme på det i gruppen.
Tanja snakker med Liff om denne test.
Kreativ messe: gratis adgang 9-17 torsdag og fredag i SG-hallen i Svendborg. Kreative processer… flere kendte holder oplæg.
Vi mødes derinde kl 8.45 og ser hvad det er.
Trines oplæg flyttes til, når vi kommer hjem.
Kultur analyse: vi skal lede efter og planlægger i uge 9-10
Kreativ proces: planlægges fredag.
tirsdag den 12. februar 2008
Lektier til folket
Dokumentet ligger på vores Google docs.
Hav designbogen ved siden af jer når I læser...
God læselyst
fredag den 8. februar 2008
Se her!!
Kig lige engang på det link jeg har lagt ind. Ved godt at ingen af os har råd til sådan en kursus, men måske vi kunne lave en aftale med dem og få noget ud af dem på en anden måde. I forstår hvad jeg mener ikke??
Arbejdsjournal for d. 8/2
Vejledning med Ulla
Opsamling
Mails og aftaler
Ud af huset
Kreative processer
Gruppens helbred
Vejledning m. Ulla
Vi mødes uformelt med Ulla tirsdag kl. 14.00. Vi tager imod tilbuddet omkring samtaleøvelser.
Opsamling
Positiv stemning i gruppen omkring vores arbejdsmetode. Der er mulighed for at fordybe sig i stoffet på flere niveauer.
Mails og aftaler
Mail fra Tanjas søster angående en kontakt til en seminarielærer der underviser i gummi og genbrud på Holbæk seminarium. Tanja skriver en mail til hende og hører om vi evt. kan få et lille kursus eller komme på besøg.
Louise mailer til Claus Ottos søster (plastikdamen)
Tanja ringer til Kuno og hører om vi evt. kan få et besøg med ham.
Tanja tager fat i Ivy og Mia angående nogle genbrugskontakter.
Louise kontakter en tidligere kollgas kone angående kreativ proces.
Gitte undersøger på nettet efter glaskurser.
Jonas efterlyser kontakter til glas – og genbrugsverdenen i spisesalen.
Louise kontakter Charlotte Malm Hansen der er uddannet designer om hun har lyst til at komme ned til os. Vi vil gerne snakke med hende om designprocessen, motivering og hvor hun får sin inspiration fra. Fra opgavestilling til produkt.
Louise aftaler med Sophia omkring tidspunkt hvor vi skal lære at møbelpolstre.
Ud af huset
Vi vil gerne en tur til København i 2 dage med en enkel overnatning.
Vi har fået lavet en aftale med Kuno om vi finder en dato hvor vi kan besøge ham i København. Vi mailer til bage når vi har fået andre aftaler i hus.
Gitte kontakter Sara Lotus angående et besøg på Ollerup Friskole. De har et fag, der hedder design. Dette vil vi gerne overvære.
Der er en udstilling om Dansk Design på Dansk Design Center. Jonas undersøger om udstillingen er relevant og om den er i Kbh.
Trine kontakter alle skolerne i Svendborg og omegn for at høre hvad de har gang i af projekter der kan være relevante for vores speciale.
Gitte undersøger mulighed for besøg på Industrimuseet, Tanja ringer og spiller kæk!
Kreative processer
Uge 9 og 10 er afsat til vi skal være kreative.
Den ene uge arbejder vi med møbel re-design. Vi underviser hinanden i de forskellige aspekter og arbejdsmetoder:
Afsyring – Tanja
Bejdsning – Louise
Ormehuller – Gitte
Teknikker og overfladebehandling – Jonas
Pletter og vedligeholdelse – Trine
Afslibning og værktøj – Gitte
Polstring – Sophia
Den anden uge går med syning og tryk. Vi underviser hinanden og benytter af hinandens kompetencer.
Syning – Tanja, Jonas, Louise og Trine
Tryk – Gitte og Trine
Gruppens helbred
Dejligt med en hyggeaften på gården i onsdags, dem vil vi lave flere af. Det giver en god stemning i gruppen at være sammen i andre sammenhænge end i gruppearbejde.
Vi ser frem til samtaleøvelser med Ulla i den nærmeste fremtid.
Dansk design Center
Ifølge Allan de Waal inviterer udstillingen Den Danske Gave effektivt gæsterne ind i en svungen labyrint af krumme collageplancher og fysiske genstande. Udstillingen er kurateret af den internationale designduo King & Miranda, der giver deres bud på dansk design, udformet som designgaver givet i medgift til 7 kvinder kendt fra den danske filmverden.
”Smilla med fornemmelse for sne har fået en Niels Hvass-stol af frossenpinde og et micado-bord af Cecilie Manz. Og Babette med det gastronomiske gæstebud et Index-lifestraw til forurenet vand og morgenavisen Information ind af døren med rød prik over i’et.”
Udstillingen er baseret på King & Mirandas opfattelse af dansk design som en del af et overordnet samfundssystem. Alt fra busstoppesteder, affaldssystemer og ølflasker indgår som en integreret del af danskernes hverdag.
Kontakt
Dansk Design Center
HC Andersens Boulevard 27
1553 København V
torsdag den 7. februar 2008
Arbejdsjournal fra d. 7-2-08.
Referent: Louise.
Dagens program:
Oplæg ved Jonas og Trine om Kap.4.
Lavede tidslinie med tidens mode.
Kiggede i H&M- blade og snakkede om tiden.
Derefter respons.
Vi mødes i morgen 8.15 til evaluering/ opsamling m.m.
Tak for i dag kl. 10.15.
tirsdag den 5. februar 2008
Arbejdsjournal for 5. februar ´08
Tanja holder oplæg om ”Design” ud fra bogen ”Dansk Design” kapitel 1 & 2.
Der er lækre kreative øvelser.
En god snak om ”hvad er design”
Design en fjernbetjening. Hvad skal den kunne og hvordan.
Oplæg fra Louise og Gitte om Produktdesign
Funktionalisme springer ud af Bauhaus. Forklaring om hvad Bauhaus var.
Små cases udleveres og vi designer kaffekander til bestemte personligheder.
Respons til fremlæggelserne.
Vi snakker lidt om hvordan vi formidler og hvordan vi evt. skal/kan eller ikke skal ensrette vores skrevne produkter så de kan samles i rapporten.
Vi skriver, som vi nu syntes, for at huske kapitlerne og sammenskriver til ens sprog.
Grupperne vælger selv hvad i kapitlerne der fremhæves.
Kuno: fik en mail i sidste uge. Vi skal finde ud af, hvad vi skal bruge ham til… Skal vi ringe til ham; skal vi se ham; skal vi interviewe ham; skal vi arbejde sammen med ham eller hvad er det lige vi skal.
Tanja ringer til ham og finder ud af hvad han laver nu og hvordan vi evt. kan udnytte hans vide. Tilbagemelding senere på ugen.
Trine rydder op på bloggen og opdatere kalenderen. Vi benytter Google dokumenter til ”alt skriftligt til rapporten”.
Vi prøver at ligge et punkt på skemaet med ”gruppens helbred” hver torsdag eftermiddag.
mandag den 4. februar 2008
Lektie til tirsdag 5-2.
Her er planen for imorgen, tirsdag efter kaffepausen.
Plan for tirsdag 5/2 ´08. 10.35 – 12.30.
Kort gennemgang/ samtale om resume af kap.3. 20 min.
Gennemgang Bauhaus´ historie. 10 min.
Kort oplæg om kaffekandens historie. 5 min.
5 min. Pause.
Praktisk opgave. 50 min. Tilbagemelding 15 min.
Lektie til tirsdag. Bare gennemlæsning.
Fremlæggelse af kap.3, - produktdesign. Dansk Design. Speciale.
Mange af de ting som vi bruger i hverdagen og er uundværlige for os, er ofte anonyme produkter, - dvs. at designeren er ukendt.
Mange af disse anonyme produkter bliver der designet videre på, - dette er ikke at stjæle/ kopiere designet, men man må gerne redesigne et produkt. Man kan jo ikke altid opfinde den dybe tallerken.
Det ældste anonyme design i Dk er pottemageriet. ( ca. 4600-3900 f.v.t.)
Den første grove keramik var store kogekar. Opbygningen af formen til karret var pølser i lag på lag. Pottemageri/ keramik var et kvindearbejde.
Brændingen foregik over et åbent bål, - mønstre/ dekoration/ ornamenter blev lavet med en snor, en muslingeskal eller en negl. Kar med smukke ornamenter blev ofte brugt som ofregave.
Omkring år 0 begyndte produktionen af fade, lukkede kar og krus. Nu blev keramikken brændt og fik derfor et sort look/ overflade.
Fra omkring 1500 kom Jydepotterne frem på landet i Jylland. De var sort brændt og uglaseret lertøj. Den sorte farve kommer af at brændingen skete i lav temp. Og uden særlig meget ilt, - derimod meget kraftig røgudvikling.
Jydepotten blev brugt i husholdningen i det meste af Dk og vores nabolande.
I 1800- tallet blev der også produceret lysestager, pander m.m. på Jydepotte- facon.
Omkring 1722 opstår egentlig keramikindustri i Dk, - St. Kongens Fajancefabrik i Kbh. Den tidlige fajance var primært en kopiering af eftertragtede kinesisk porcelæn, som man endnu ikke havde lært at producere i Europa. Musselmalet er bl.a. et kopieret kinesisk mønster.
Fajance blev brugt meget i Europa før porcelænet kom.
Bing & Grøndahl blev i 1853 en stor konkurrent til Den Kongelige Porcelænsfabrik. B & G blev i 1987 fusioneret ind i koncernen Royal Copenhagen.
Kaffekanden Madam Blå blev produceret i 1880érne og helt op til 1960érne. Gradvist gik produktet fra at blive produceret i stål til at blive produceret i rustfri stål, aluminium og plastik, som også var billigere at producere og havde mere moderne udseende.
Plastik og glas er i de senere 50-75 år i stigende grad blevet taget i brug i stedet for keramiske materialer.
Margretheskålene blev produceret første gang omkring 1950. De er lavet af plasttypen melamin, som er yderst slidstærkt, men også en tung plasttype. Farven på skålene er skiftet med tidens trends.
Eva- trio produkter startede med at blive fremstillet i 1975 (designet af Ole Palsby). Metallerne som gryder, pander m.m. er blevet fremstillet i har hver især deres fordele. Kobber; reagerer hurtig på varmeændringer, aluminium lidt langsommere og jernet til sidst i rækken.
Bauhaus og Palsby var/er fascineret af geometriske grundformer, især cylinderen og kuglen. Disse udtryk får design et rent, nøgternt og fornuftigt udseende. Grundformer som ikke går af mode.
Cylinda- Line serien designet af Arne Jacobsen (produceret i 1967) var grebet ud af den tidlige Bauhaus-tradition. Der var især fokus på de produktionsmæssige vilkår.
Pga. af at vi drikker meget kaffe i Dk, så er udviklingen af godt design til/på kaffekander blevet mere vigtigt og betydningsfuldt.
Den formelle pæne stil på f.eks. kaffekander blev i starten af 2003 ændret til en mere humoristisk stil. Både form/ stil og navnene på kanderne blev ændret: Svømmende And med navnet: Quack. Stående pingvin med navnet: Pingo. Også Henneing Koppels Den gravide and fra 1952 har et humoristisk udseende. Videre kan også nævnes bestikket Den blå haj.
Oplevelsernes og æstetikkens område kommer mere og mere frem i 2000´erne.
Johan Rohde designede i 1925 en kande i sølv, som havde inspiration fra det klassiske Grækenlands vinkrukker.
Først i begyndelsen af 1700- tallet, - efter industrialiseringens gennembrud i Dk, kom det bestik som vi kender i dag i produktion, - kviv, gaffel og ske. Forinden havde skeen været rigeligt bestik. Det var kun fine folk som brugte alle 3 stk. bestik.
Rustfrit stålbestik blev først designet til hospitalsbrug.
Holmegaard glasværk begyndte omkring 1814 at producere glas, - dog i starten kun vinduesglas og standartflasker til drikkevarer.
Studioglas, - her producerer glaskunstnerne unikaværker, hvor der er større vægt på det kunstneriske end det brugsmæssige.
Pressede glasemner; her bliver der brugt en metalform som det flydende glas kommer ned i. Derefter har glasset sin rette designmæssige form, og er yderst holdbart.
Da bygassen var blevet lagt ind havde folk pludselig også brug for et gasblus. Glasblusset er forløber for vore dages komfur. Blusset var støbt i aluminium.
Elektriske maskiner til husholdningen (mekaniseringen 1945-1970) kom i forbindelse med at flere og flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, og derfor måtte arbejdsbyrden lettes i hjemmet. Maskiner handlede dog også om prestige; ”Se hvad vi har råd til”.
”Foodprocessorer”(1950érne) kom fra USA(Stilen var dog ret oppustet, runde former og ofte i krom) og signalerede: Modernitet og gedigen kvalitet. Motordelen kunne også bruges som bore- og polérmaskine, - multiprodukt til hele fam.
Trägårdhs og Andersens Multi- Line- Køleskabe fra 1963 gav nye muligheder for hvordan man kunne opbevare madvarer. Anonymt design uden fokus på et moderigtigt designprodukt.
1909-1910 kom Nilfisk støvsugeren frem. Denne varslede om nye tider i husholdningen. De velhavende købte en´ og så var det endda ”kun” stuepigerne som brugte det nymodens apparat.
Fra 1892 og 20-30 år frem blev der importeret mange telefoner fra USA (Bell) og Sverige (L.M. Ericsson). I 1972 designes Dk´s første originale telefon.
Radio/Tv- fabrikken Arena, senere Rank Arena og Bang & Olufsen grundlagdes i 1925. I 1926 solgte B&O den første batteri frie radio og omkring 1953 det første såkaldte A/V- center som indeholdte både fjernsyn, radio, grammofon og højtalere.
I 1957 blev EU oprettet og pga. hensyn til landbrugseksporten, så fik Dk forhandlet sig frem til en frihandelsaftale. Dette betød for B&O at de skulle konkurrere på lige fod med især hollandske og tyske producenter.
B&O designer, Moldenhawer designede i 1960érne transistoriserede og bærbare fjernsyn. Også transistorradioer blev designet på dette tidspunkt.
B&O kunne allerede omkring 1975érne designe/ fremstille de lækreste overflader bl.a. af poleret rustfrit stål (senere blev materialer som metal, plastik og glas anvendt). De er også kendte for den såkaldte ”Wow- effekt; Et panel der kunne vippes op, og skjuler funktionerne, et panel som åbnes/ lukkes, og glider langsom i. Ingen billige lyde, men kun pirring af sanserne og nysgerrigheden.
Legetøj er redskab for legen og noget der iscenesætter legen eller hjælper fantasien på vej. Børn vil ved hjælp af leg efterligne de voksne, - øve sig på at blive voksne.
Kommerciel produktion af legetøj kendes fra Europa fra omkring 1500- tallet. Trælegetøj fra Nürnberg, - de såkaldte Nürnbergkram.
Det danske legetøj blev omkring det 20. århundrede solgt og brandet.
I 1905 begyndte produktionen af bl.a. legetøj i danske fængsler. Det københavnske firma Dansk legetøjsfabrik baserer deres produktion af legetøj på fængselsproduktionens legetøj.
Som det 20. århundrede begynder at skride mere frem, begynder træ og billig blik også at udgå som legetøjsmateriale, - plastik bliver brugt mere og mere.
I 1934 kommer Lego frem. I starten lavede Lego ”kun” trælegetøj, men i 1949 kom de nu verdenskendte plastikbyggeklodserne frem.