mandag den 4. februar 2008

Lektie til tirsdag 5-2.

Hej.
Her er planen for imorgen, tirsdag efter kaffepausen.

Plan for tirsdag 5/2 ´08. 10.35 – 12.30.

Kort gennemgang/ samtale om resume af kap.3. 20 min.
Gennemgang Bauhaus´ historie. 10 min.
Kort oplæg om kaffekandens historie. 5 min.
5 min. Pause.
Praktisk opgave. 50 min. Tilbagemelding 15 min.

Lektie til tirsdag. Bare gennemlæsning.

Fremlæggelse af kap.3, - produktdesign. Dansk Design. Speciale.


Mange af de ting som vi bruger i hverdagen og er uundværlige for os, er ofte anonyme produkter, - dvs. at designeren er ukendt.
Mange af disse anonyme produkter bliver der designet videre på, - dette er ikke at stjæle/ kopiere designet, men man må gerne redesigne et produkt. Man kan jo ikke altid opfinde den dybe tallerken.
Det ældste anonyme design i Dk er pottemageriet. ( ca. 4600-3900 f.v.t.)
Den første grove keramik var store kogekar. Opbygningen af formen til karret var pølser i lag på lag. Pottemageri/ keramik var et kvindearbejde.
Brændingen foregik over et åbent bål, - mønstre/ dekoration/ ornamenter blev lavet med en snor, en muslingeskal eller en negl. Kar med smukke ornamenter blev ofte brugt som ofregave.
Omkring år 0 begyndte produktionen af fade, lukkede kar og krus. Nu blev keramikken brændt og fik derfor et sort look/ overflade.
Fra omkring 1500 kom Jydepotterne frem på landet i Jylland. De var sort brændt og uglaseret lertøj. Den sorte farve kommer af at brændingen skete i lav temp. Og uden særlig meget ilt, - derimod meget kraftig røgudvikling.
Jydepotten blev brugt i husholdningen i det meste af Dk og vores nabolande.
I 1800- tallet blev der også produceret lysestager, pander m.m. på Jydepotte- facon.
Omkring 1722 opstår egentlig keramikindustri i Dk, - St. Kongens Fajancefabrik i Kbh. Den tidlige fajance var primært en kopiering af eftertragtede kinesisk porcelæn, som man endnu ikke havde lært at producere i Europa. Musselmalet er bl.a. et kopieret kinesisk mønster.
Fajance blev brugt meget i Europa før porcelænet kom.
Bing & Grøndahl blev i 1853 en stor konkurrent til Den Kongelige Porcelænsfabrik. B & G blev i 1987 fusioneret ind i koncernen Royal Copenhagen.
Kaffekanden Madam Blå blev produceret i 1880érne og helt op til 1960érne. Gradvist gik produktet fra at blive produceret i stål til at blive produceret i rustfri stål, aluminium og plastik, som også var billigere at producere og havde mere moderne udseende.
Plastik og glas er i de senere 50-75 år i stigende grad blevet taget i brug i stedet for keramiske materialer.
Margretheskålene blev produceret første gang omkring 1950. De er lavet af plasttypen melamin, som er yderst slidstærkt, men også en tung plasttype. Farven på skålene er skiftet med tidens trends.
Eva- trio produkter startede med at blive fremstillet i 1975 (designet af Ole Palsby). Metallerne som gryder, pander m.m. er blevet fremstillet i har hver især deres fordele. Kobber; reagerer hurtig på varmeændringer, aluminium lidt langsommere og jernet til sidst i rækken.
Bauhaus og Palsby var/er fascineret af geometriske grundformer, især cylinderen og kuglen. Disse udtryk får design et rent, nøgternt og fornuftigt udseende. Grundformer som ikke går af mode.
Cylinda- Line serien designet af Arne Jacobsen (produceret i 1967) var grebet ud af den tidlige Bauhaus-tradition. Der var især fokus på de produktionsmæssige vilkår.
Pga. af at vi drikker meget kaffe i Dk, så er udviklingen af godt design til/på kaffekander blevet mere vigtigt og betydningsfuldt.


Den formelle pæne stil på f.eks. kaffekander blev i starten af 2003 ændret til en mere humoristisk stil. Både form/ stil og navnene på kanderne blev ændret: Svømmende And med navnet: Quack. Stående pingvin med navnet: Pingo. Også Henneing Koppels Den gravide and fra 1952 har et humoristisk udseende. Videre kan også nævnes bestikket Den blå haj.
Oplevelsernes og æstetikkens område kommer mere og mere frem i 2000´erne.
Johan Rohde designede i 1925 en kande i sølv, som havde inspiration fra det klassiske Grækenlands vinkrukker.
Først i begyndelsen af 1700- tallet, - efter industrialiseringens gennembrud i Dk, kom det bestik som vi kender i dag i produktion, - kviv, gaffel og ske. Forinden havde skeen været rigeligt bestik. Det var kun fine folk som brugte alle 3 stk. bestik.
Rustfrit stålbestik blev først designet til hospitalsbrug.
Holmegaard glasværk begyndte omkring 1814 at producere glas, - dog i starten kun vinduesglas og standartflasker til drikkevarer.
Studioglas, - her producerer glaskunstnerne unikaværker, hvor der er større vægt på det kunstneriske end det brugsmæssige.
Pressede glasemner; her bliver der brugt en metalform som det flydende glas kommer ned i. Derefter har glasset sin rette designmæssige form, og er yderst holdbart.
Da bygassen var blevet lagt ind havde folk pludselig også brug for et gasblus. Glasblusset er forløber for vore dages komfur. Blusset var støbt i aluminium.
Elektriske maskiner til husholdningen (mekaniseringen 1945-1970) kom i forbindelse med at flere og flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, og derfor måtte arbejdsbyrden lettes i hjemmet. Maskiner handlede dog også om prestige; ”Se hvad vi har råd til”.
”Foodprocessorer”(1950érne) kom fra USA(Stilen var dog ret oppustet, runde former og ofte i krom) og signalerede: Modernitet og gedigen kvalitet. Motordelen kunne også bruges som bore- og polérmaskine, - multiprodukt til hele fam.
Trägårdhs og Andersens Multi- Line- Køleskabe fra 1963 gav nye muligheder for hvordan man kunne opbevare madvarer. Anonymt design uden fokus på et moderigtigt designprodukt.
1909-1910 kom Nilfisk støvsugeren frem. Denne varslede om nye tider i husholdningen. De velhavende købte en´ og så var det endda ”kun” stuepigerne som brugte det nymodens apparat.
Fra 1892 og 20-30 år frem blev der importeret mange telefoner fra USA (Bell) og Sverige (L.M. Ericsson). I 1972 designes Dk´s første originale telefon.
Radio/Tv- fabrikken Arena, senere Rank Arena og Bang & Olufsen grundlagdes i 1925. I 1926 solgte B&O den første batteri frie radio og omkring 1953 det første såkaldte A/V- center som indeholdte både fjernsyn, radio, grammofon og højtalere.
I 1957 blev EU oprettet og pga. hensyn til landbrugseksporten, så fik Dk forhandlet sig frem til en frihandelsaftale. Dette betød for B&O at de skulle konkurrere på lige fod med især hollandske og tyske producenter.
B&O designer, Moldenhawer designede i 1960érne transistoriserede og bærbare fjernsyn. Også transistorradioer blev designet på dette tidspunkt.
B&O kunne allerede omkring 1975érne designe/ fremstille de lækreste overflader bl.a. af poleret rustfrit stål (senere blev materialer som metal, plastik og glas anvendt). De er også kendte for den såkaldte ”Wow- effekt; Et panel der kunne vippes op, og skjuler funktionerne, et panel som åbnes/ lukkes, og glider langsom i. Ingen billige lyde, men kun pirring af sanserne og nysgerrigheden.
Legetøj er redskab for legen og noget der iscenesætter legen eller hjælper fantasien på vej. Børn vil ved hjælp af leg efterligne de voksne, - øve sig på at blive voksne.
Kommerciel produktion af legetøj kendes fra Europa fra omkring 1500- tallet. Trælegetøj fra Nürnberg, - de såkaldte Nürnbergkram.
Det danske legetøj blev omkring det 20. århundrede solgt og brandet.
I 1905 begyndte produktionen af bl.a. legetøj i danske fængsler. Det københavnske firma Dansk legetøjsfabrik baserer deres produktion af legetøj på fængselsproduktionens legetøj.
Som det 20. århundrede begynder at skride mere frem, begynder træ og billig blik også at udgå som legetøjsmateriale, - plastik bliver brugt mere og mere.
I 1934 kommer Lego frem. I starten lavede Lego ”kun” trælegetøj, men i 1949 kom de nu verdenskendte plastikbyggeklodserne frem.

2 kommentarer:

Trine Als sagde ...

Tjek... klar til spændende dag i morgen :-)

Anonym sagde ...

Så er jeg også med.. fedt! det giver en god indføring i stoffet.. :-)